Fibernet er på vej!

Kære alle

Mandag den 5. september fik I alle et brev fra TDC Net. Det er meget vigtigt for jer og foreningen, at alle får tilmeldt sig, selvom du/I ikke selv skal bruge det. Det skal den næste beboer måske. Det er gratis ved tilmelding inden 17. oktober. Det bliver dyrt efterfølgende for dig/jer.

Foreningen har gennem en længere periode arbejdet på at få fibernet lagt ind i bebyggelsen. Vores TV- og Bredbåndsforsyning sker gennem udtjente ”coax-kabler”.  TDC/YouSee tilbød tidligere at udskifte nogle af dem for et beløb lige under 200.000 kr. Bestyrelsen afslog dette, dels fordi ”coax-kabler” på sigt vil blive udfaset og dels fordi, at det ville binde os til YouSee fremover. Beslutningen fik YouSee til at opsige vores aftale pr. 1. juli 2022.

Ingen andre TV- og Bredbåndsleverandører ønskede at forsyne foreningen med signaler via vores ”coax-kabler.

YouSee besindede sig dog og annullerede opsigelsen, fordi vores kabler godt kunne fungere et stykke tid fremover.

Nu har TDC Net endelig reageret på foreningens henvendelser om at få installeret fibernet. Hvornår præcis vides ikke.

Af brevet I modtog, fremgår det, at det ikke er forbundet med udgifter for jer eller foreningen at få installeret fibernet – hvis man tilmelder sig INDEN DEN 17. OKTOBER 2022.

Det er først, når man benytter fibernettet, at der vil blive opkrævet en afgift/abonnement. Hvor meget vides ikke pt. Efterfølgende kan I frit vælge leverandør af TV- og Bredbåndssignal.

Når I tilmelder jer, skal I efter at have anført egne oplysninger, under ”administrator” indsætte

Lars Bock. Mail: formand@tingparken.dk. Telefonnummer: 2244 4467.

Hvis I har problemer med at tilmelde jer, søg hjælp hos naboen, genboen eller en fra bestyrelsen.

Foreningen skal nok forvente, at efter installation af fibernet vil signalerne via ”coax-kabler” på et tidspunkt ophøre.

Mange hilsner

Bestyrelsen

Skriv et svar