Kære alle
Nu er det heldigvis blevet forår og dermed tid til igen at få pyntet lidt op på vores udearealer og i fælleshuset.
Vi starter klokken 10:00 og fortsætter til klokken nærmer sig 15:00. Der vil ved middagstid blive serveret frokost, den sædvanlige fantastiske flæskesteg og hotdog med røde pølser.
Vi håber rigtig meget på stor tilslutning, godt vejr og godt humør som altid.
HUSK i øvrigt at det koster 500,- kr. hvis man ikke deltager, medmindre man – før arbejdsdagen – har aftalt med Anne Grethe, T25 at udføre noget havearbejde en anden dag i stedet, dette skal dog være afsluttet senest 10. maj 2026.
De andelshavere, som har meldt sig til en fast opgave, som du passer hele året, vil ikke blive tildelt yderligere opgaver, med mindre man gerne tager en ekstra opgave på selve arbejdsdagen. Det ser bestyrelsen rigtig gerne. Du er også velkommen til kun at tilmelde dig frokosten.
Mangler du en fast opgave på fællesarealerne, som du skal passe hele året, skal du henvende dig til Anne Grethe, T25. Som formanden igen nævnte i sin beretning på generalforsamlingen, SKAL vi derhen. Alle huse skal have en fast opgave, som skal passes hele året.
Det er noget billigere, at vi selv laver arbejdet end vi skal have gartner / håndværker på.
Selvom alle på et tidspunkt vil have en fast opgave, vil vi stadigvæk lave disse arbejdsdage med frokost. Vi skal huske fællesskabet.
NB Du har fortsat pligt at til at vedligeholde din parkeringsplads og arealet ved egen bolig.
Tilmelding til arbejdsdagen og frokosten skal ske senest den 29. april 2026 til: jetteogflemming@gmail.com
Oplys Navn, Adresse og Ja/nej til frokost og antal.
Vi glæder os til at se jer
Mange hilsner
Bestyrelsen
3 reaktioner
Jeg kommer til arbejdsdag 2 maj
Vh Pia T27
Nyhedsinformationen gælder ikke Generalforsamlingen, men hvis man læser videre finder man jo nok ud af, at det drejer sig om arbejdsdagen.
Sidste år var gebyr for fritagelse 300 kr. Er deten skrivefejl, at det nu er sat til 500 kr?
Jeg mindes ikke, at der var forslag om eller vedtagelse af en forføjelse af gebyret på generalforsamlingen i år.
(jfr vedtægterne pkt. 12.5).
Mvh Leif T33
Ja det er en skrivefejl